Så skal vi i gang igen...

Efter vi kom i semifinalen tog vi en dejlig lang pause, en vi havde hårdt brug for efter alt det hårde arbejde, men nu skal vi i gang igen.

Vi har bestilt Zigbee udstyr og Arduino shields fra udlandet, og de er kommet, så vi kan komme i gang med udvikle vores eget system.

Der er hul igennem!

Nanpy viste sig at være for besværligt, så vi har valgt en anden fremgangsmetode. Vi har lavet et lille program til arduinoen, der lytter på USB-porten. Når man sender et t, tænder en lysdiode, og når man sender et s, slukker den.

Vi har fået Raspberry Pi'en til at sende til Arduinoen mens den blev fjernstyret fra en Windows computer med Putty.

Python

I dag har vi været i gang med Python.

Vi har installeret Python på en Windows PC og fået det første program til at virke. Så har vi fundet ud af, at vi skal bruge et Python program, der hedder Nanpy, for at få et Python program til at snakke med en Arduino.

Nu virker Python opsætningen, men det er blevet sent så vi venter med Arduino opsætningen til næste gang.

Sikke en weekend

Lørdag:

Vi gik i gang med PIUI. Der er et SD image på Github, men serverne var desværre nede.

Søndag

Vi prøvede kræfter med selv at lave PIUI programmet. Vi installerede Raspbian på vores Pi og brugte PiFinder til at finde Pi'en og Putty til at fjernstyre den. Desværre opdagede vi, at vores wifi-adapter ikke kan fungere som accespoint. Så vi måtte bestille en ny, så projektet er forsinket.

Øv.